Nem og lækker dessert, der kan fryses ned og hives frem, når hverdagen skal gøres lidt sjovere!
Hak chokoladen og kom den i en skål. Opvarm 2,5 dl fløde til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Lad den smelte i ca. 5 minutter og rør så i massen med en ske. Rør indtil al chokoladen er smeltet. Pisk 2,5 dl fløde til let flødeskum. Fold herefter flødeskummet ind i den lune masse indtil den er ensartet.
Fordel en knust småkage og to hindbær i bunden af hver af de seks portionsglas. Fordel den flydende chokolademousse i glassene og sæt dem på køl. Det tager ca. 60 min. før de er helt kolde.
Pynt med knust småkage, frisk og frysetørret hindbær samt hasselnødder før servering.
Moussen kan fryses og tøs op i køleskab – klar til at hive frem, når man får lyst til en nem og lækker dessert.