On the go dessert, som er nem at lave og nem at tage med på picnic, en tur i skoven eller på stranden. Lavet i sylteglas, så du kan have den med i kurven og servere den uden at skulle finde en masse ekstra service frem.
Hak chokoladen og kom den i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet og hæld den over chokoladen. Lad det smelte lidt og rør herefter rundt med en ske indtil massen er ensartet. Fordel i bunden af de 6 sylteglas og stil på køl.
Bland alle ingredienser godt til en ensartet dej. Smør 3 ramakiner og drys dem med mel. Bank overskydende mel ud af formene. Fordel dejen i de 3 ramakiner og bag i mikrobølgeovn på fuld styrke i 2,5 min. Tjek om kagerne er gennembagte og svampede. Afkøl og del dem i mindre stykker og fordel i sylteglassene ovenpå chokoladeganachen.
Hak jordbær og P-tærter og fordel i glassene sammen med peanuts.
Sæt husblassen i blød i koldt vand. Kog skovbær, vand og sukker indtil bærrene brister og er møre. Blend med en stavblender og smelt husblassen heri. Lad det afkøle til ca. 38 grader og pisk så fløden til en let skum. Fold flødeskummet i frugtmassen ad flere omgange. Når massen er ensartet fordeles den ud i de 6 sylteglas og stilles på køl.
Pynt hvert glas med 1 P-tærte, peanuts og evt. lidt bær og frisk mynte.
Sæt låg på glassene og tag dem med på tur. De kan fryses og tages med i kurven frosne, hvor de så vil tø
op på et par timer.