Let og lys roulade pyntet som et flot snelandskab til den kolde vintertid.
Tænd ovnen på 200 °C.
Hak den ene Kæmpeplade og kog fløden op. Hæld fløden over den hakkede chokolade og rør med en ske indtil chokoladen er smeltet. Lad massen køle af imens du laver bunden.
Pisk æg og sukker sammen med en håndmixer indtil det er helt lyst og alt sukkeret er opløst.
Sigt de tørre ingredienser ned i æggemassen og fold dem i.
Spred dejen ud på et ark bagepapir på en bageplade og bag i 13-16 min. indtil dejen er gylden og ikke falder sammen ved berøring.
Drys sukker på et stykke bagepapir og vend den bagte bund ud herpå. Fjern bagepapiret, der nu vender opad, og rul bunden til en spiral. Pak den rullede bund ind i et fugtigt viskestykke og lad den køle af.
Imens bunden køler, laver du pynten.
Hak den anden Kæmpeplade og smelt den ad flere omgange på 20 sekunder, og rør imellem hver omgang. Bliv ved indtil chokoladen akkurat er smeltet. Hæld chokoladen ud over silikoneforme eller smør små vifter ud på bagepapir. Du kan også smøre chokoladen tyndt ud på bagepapir og brække i stykker.
Rul rouladebunden ud og smør lemon curd ud på hele bunden, undtagen de yderste 3 cm, på den en side. Rul rouladen sammen. Rul fra den ene side og over mod den side, hvor der ikke er smurt lemon curd helt ud til kanten.
Hæld den afkølede chokolade over rouladen og drys med kokosmel. Placér chokoladepynten ovenpå og servér.
Hver måned kan du vinde et lækkert kit med Carletti Kæmpeplader, Skumbananer, P-tærter, Brazil, Maritza og chokopålæg – lige til at skabe din egen søde anledning med!
Deltag i konkurrencen