Ingredienser

  • Havrebarer
  • 125 g smør
  • 60 g lys sirup
  • 200 g havregryn (gerne grovvalsede)
  • 100 g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ¾ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. flagesalt
  • Mælkechokoladeganache
  • 170 g Carletti Kæmpeplade lys
  • ¾ dl piskefløde
  • 1 spsk. glukosesirup*
  • ¼ tsk. flagesalt
  • Pynt
  • 1 spsk. frysetørrede hindbær eller brombær
  • Evt. spiseligt guldstøv

Fremgangsmetode

Havrebarer

Tænd ovnen på 200 °C. Smelt smør og sirup sammen i en gryde, og tag gryden af varmen.

Bland havregryn, sukker, vaniljesukker, bagepulver og salt sammen i en skål. Hæld den smeltede smørblanding i, og rør det hele sammen til en ensartet masse.

Smør en firkantet bageform (20 x 20 cm) med lidt smør, og beklæd den med bagepapir.

Hæld havredejen i formen, og glat den ud i et jævnt lag. Bag bunden i ovnen i 12 minutter. Afkøl den på en bagerist.

 

Mælkechokoladeganache

Hak chokoladen meget fint, og hæld den i en skål. Kog fløde og glukosesirup op i en gryde, til det når kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen i skålen, og lad det stå i 1-2 minutter. Rør rundt med cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til chokoladen smelter, og ganachen samler sig og bliver blank. Rør salt i.

Smør chokoladen ud på kagen i et jævnt lag, og sæt kagen på køl i 4 timer.

 

Pynt

Tag havrekagen ud fra køl, og skær den i 10 aflange barer. Pynt barerne med frysetørrede bær og evt. lidt spiseligt guldstøv, og opbevar dem i en lukket beholder på køl indtil servering.

 

Tip

Nederst er barerne knasende og let seje. Øverst er de belagt med et lækkert, tykt lag lys chokolade. Her har vi drysset frysetørrede bær over barerne, men du kan også bruge f.eks. kokosmel, hakkede nødder eller kakaonibs.

 

*Kan evt. erstattes af alm. lys sirup.

Følg Carletti

Vil du undgå ballade til Halloween? Så anbefaler vi at du har rigeligt med afhuggede fingre på lager🪓👻🧟🎃
Find dem på tilbud i Rema 1000 i denne uge🙌
Ta’ en lille pause fra hverdagen og lun dig på dette lækre makkerpar af varm chokolade og churros🍵🍫🍂☁️
Find opskriften under ‘søde anledninger’ på carletti.dk
Ta’ godt imod det nye medlem i P-tærte-familien – P-tærter Orange! Frisk appelsinsmag, saltede peanuts kombineret med ekstra mørkt overtræk👏🏻🍊😋
Kan du ikke få nok af Skumbananer? 🍌😍 Så smut forbi Sunset Boulevard, som nu har en helt ny Skumbanan Deluxe Shake på menuen🧋
Føles det som evigheder siden, at det var sommerferie? Så forsød hverdagen med denne lækre, og lidt anderledes, dessert🙌🥕🍫
Find opskriften under ‘søde anledninger’ på carletti.dk