Kom piskefløde i en lille gryde og varm den op til lige under kogepunktet.
Tilsæt Skumbananer. Varm blandingen op ved jævn varme – rør af og til. Skumbananerne skal smelte helt, men blandingen må ikke koge.
Hæld cremen i en skål, dæk den med husholdningsfilm helt nede ved cremen og stil den i køleskabet til næste dag.
Pisk den kolde Skumbanan-creme igennem med en elpisker til den bliver luftig som flødeskum.
Kom cremen i en sprøjtepose med stjernetyl. Brug f.eks. cremen som topping på muffins.
OBS!
Cremen skal laves dagen før den skal bruges. Den skal være helt gennemkold før den piskes op.
Tip
Skumbanan-cremen kan også bruges som fyld i lagkager. Brug f.eks. mørke lagkagebunde og fyld skiver af banan i lagkagen sammen med cremen. Pynt lagkagen med hele Skumbananer og friske bær.