Jobbet:

Carletti i Vejle tilbyder et job med stor mulighed for at planlægge din egen hverdag, og hvor der er mulighed for at gøre en forskel og se resultaterne af egen indsats.
Du bliver en del af teknisk afdeling, som varetager daglig drift og vedligehold på produktions- og pakkelinjer, bygninger og installationer.
Afdelingen vil bestå af dig og en nuværende tekniker. I arbejder begge på daghold, og indgår i en fleksibel vagtordning.

Din profil:

Du har en relevant baggrund som automatiktekniker, maskinarbejder, mekaniker eller lignende, som gør dig i stand til at gennemskue og udbedre tekniske problemstillinger.
Du har måske et reparatør-/teknikerjob i dag og har evt. mod at afprøve dine evner i fødevarebranchen.
Du er energisk, imødekommende og fleksibel, og trives i en hverdag, hvor du bliver mødt af varierende opgaver.
Du er teamplayer og kan indgå i et nært samarbejde med dine kollegaer på tværs af afdelinger samt det øvrige personale på fabrikken.

På fabrikken i Vejle:

Er ca. 25 medarbejdere beskæftiget med Carlettis bolcheproduktion. Der produceres i to skift, i tidsrummet 06.00–23.00 mandag til torsdag og ét skift fredag.
Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte teknisk chef Kresten Jensen på telefon 2283 7418 eller mail: krj@carletti.dk
Ansøgninger sendes direkte til ovenstående e-mailadresse og behandles løbende.
Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Carletti koncernen består af moderselskabet Carletti A/S, der har fabrik og hovedkvarter i Skødstrup ved Aarhus, en fabriksenhed i Vejle og datterselskaberne Carletti Polska Sp. z o.o. i Polen, Makua Foods med lakridsfabrikken Makulaku Lakritsa og salgsselskabet Impuls Tukku i Finland.
Koncernen udvikler og producerer en bred vifte af konfektureprodukter inden for slik- og chokoladesegmenterne – herunder de kendte mærker som P-tærter, Skumbananer, Brazil, Kæmpeplade chokolade, Big Ben karameller, Evers dragé og bolcher og Jakobsen dessertchokolader, samt forskellige private labels – der markedsføres og sælges til forbrugerne via detailhandlen.
Carletti A/S har en omsætning på over 700 mio. kr. og har 180 medarbejdere i Danmark, 65 i Finland og op til 200 medarbejdere i Polen afhængig af sæsonen.

Læs mere på
www.carletti.dk