Bland mel, mandelmel, sukker og vaniljekorn.
Smuldr smørret i blandingen og saml hurtigt dejen med æggeblommen.
Læg tærtedejen i køleskabet ca. 30 min., rul den ud og læg den i en tærteform.
Dæk tærtebunden med bagepapir og fyld op med tørrede bønner, linser eller kikærter, så siderne holdes på plads under bagningen.
Bag tærtebunden 15 min. ved 180°C.
Fjern papir og bønner og bag endnu 5 min. indtil den er sprød og gylden.
Afkøl tærtebunden.
Varm fløden op til kogepunktet sammen med vaniljekorn.
Tilsæt hakket chokolade og rør indtil det er helt smeltet og cremen er blank.
Smag cremen til med hyldeblomstsaft og limeskal og kom den i tærtebunden.
Sæt tærten koldt indtil cremen er fast og iskold.
Pynt tærten med masser af friske bær og servér.