Ingredienser

  • Vaniljemuffins
  • 200 g sukker
  • 150 g blødt smør
  • 3 æg (stuetempererede)
  • 2 tsk vaniljepasta eller korn af 1 vaniljestang
  • 200 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • 1/4 tsk. natron
  • 1/4 tsk. bagepulver
  • 130 g græsk yoghurt 10%
  • 30 g smagsneutral olie
  • Hvid chokoladefrosting
  • 200 g blødt smør
  • 200 g flormelis
  • 1 tsk vaniljepasta eller korn af 0,5 vaniljestang
  • 100 g Carletti Kæmpeplade hvid
  • 25 g piskefløde
  • Kakaopulver
  • Hindbærpulver
  • Pynt
  • Krymmel

Fremgangsmetode

Vaniljemuffins

Pisk blødt smør, vanilje og sukker godt sammen til det er cremet og lyst. Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk det godt sammen til en luftig og lyd dej.

Bland hvedemel, natron, bagepulver og salt og sigt halvdelen ned i dejen. Vend forsigtigt med en dejskraber. Vend yoghurt og olie i dejen. Sigt det sidste af melblandingen og vend det i dejen.

 

Klargør 1-2 metalforme til muffins med muffinsforme i papir. Fyld dej i papirformene, så dejen gå ca 3/4 op til kanten af formene.

 

Bag ved 180 grader konventionel ovn i ca. 20 min. Tjek med en pind efter 18 min om de er gennembagte og tag dem ud af ovnen, så snart der ikke sidder rå dej på pinden.

 

Lad kagerne køle helt af på en rist.

 

Hvid chokoladefrosting

Hak chokoladen og smelt den over vandbad sammen med fløden. Rør det sammen til en ensartet blanding og lad det køle af til stuetemperatur – det er vigtigt at det ikke er for varmt, når det blandes i frostingen.

 

Pisk smørret i 4-5 min. til det bliver helt lyst og cremet – og skrab gerne kanterne af skålen ned et par gange undervejs.

Tilsæt flormelis og pisk i yderligere et par min. til du har en helt lys, luftig og cremet frosting. Tilsæt vaniljepasta og den hvide chokoladeganache og pisk frostingen godt igennem.

 

Hvis du gerne vil lave forskellige toppings til kagerne, så fordel den hvide frosting i 3 skåle.

I den ene skål vender du ca. 3 spsk. kakaopulver i frostingen. Lad den stå nogle minutter og tage farve, og smag til om du synes den skal have mere kakaosmag.

I den anden skål vender du ca. 3 spsk. finsigtet hindbærpulver. Lad frostingen stå nogle minutter og tage farve, og smag til om den skal have mere hindbærsmag.

 

Kom de forskellige varianter i hver sin sprøjtepose med en stor stjernetylle, eller lav en variant af gangen, hvis du kun har en tylle.

 

Sprøjt toppe af frosting ud på de afkølede muffins. Pynt med krymmel.

Følg Carletti