Vi søger en motiveret, engageret og dygtig procesoperatør.

Som procesoperatør hos Carletti, bliver du klædt på til at kunne styre, overvåge og optimere procesanlægget, hvor målet er at sikre, at driften kører optimalt og at den rigtige kvalitet og mængde bliver produceret.
Vi søger en person med stærk faglig baggrund og interesse i at styre et procesanlæg og gerne med potentiale til mere.
Vi sikrer, at du får en grundig oplæring i at arbejde som procesoperatør på vores anlæg.
En del af jobbet er også at holde anlægget samt produktionsområdet rent og ryddeligt, samt opdatere produktions- og kontrolsedler.
Du har stor fokus på sikker adfærd, godt arbejdsmiljø samt et godt overblik. Jobbet er på daghold.

Vores forventninger til dig
Er at du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende, kan arbejde i team og har lyst til at gøre en forskel. Du har håndværksmæssig flair, gerne understøttet med en uddannelse som procesoperatør, procestekniker, mejerist eller tilsvarende, samt kendskab til PC på brugerniveau. Du har en naturlig nysgerrighed for fejlfinding og idégenerering med interesse for teknik og drift. Desuden trives du med udfordringer, samt har sans for samarbejde og bidrager med et godt humør.

Vi tilbyder
En spændende stilling hvor du har mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt, samt gøre en forskel.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte: Claus Abildgaard Schmidt på mobilnummer: 4412 7848.
Hvis ovenstående lyder som et job for dig, så send os din ansøgning senest den 19. januar 2021.
Vi afholder samtaler løbende og tager stillingen ned, når de rette kandidater er fundet.
Send din ansøgning til clsc@carletti.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Carletti A/S er en international koncern med hovedkontor og fabrik i Skødstrup ved Aarhus, fabrik i Vejle, samt eget datterselskab og fabrik ved Warszawa i Polen.
Koncernen udvikler og producerer en bred vifte af konfektureprodukter inden for slik- og chokoladesegmenterne – herunder de kendte mærker som P-tærter, Skumbananer, Brazil,
Kæmpeplade, Big Ben, Evers og Jakobsen dessertchokolader – der markedsføres og sælges til forbrugerne via detailhandlen. Carletti A/S har en omsætning på 500 mio. kr. og har
170 medarbejdere i Danmark og op til 300 medarbejdere i Polen afhængig af sæsonen.
Læs mere på www.carletti.dk