Smeltevejledning - grill

Det er oplagt at bruge grillens eftervarme til en gang chokoladefondue, der hurtigt forvandler bær, frugter, nødder, etc., til en lækker og nem dessert!
 
Det er vigtigt at grillen ikke er for varm, for så krystalliserer den gode chokolade (se også vores almindelige smeltevejledning). Der kan evt. bruges et termometer, som lægges på risten ved siden af formen. Når grillen har en temperatur på ca. 150 °C har den en passende temperatur.

Sådan tempererer du chokolade på grillen:
 
1. Chokoladen hakkes fint.
Kom 2/3 af chokoladen i en foliebakke, eller anden form der kan holde til varmen.
 
 

2. Sæt formen på grillens eftervarme. Den må ikke være for varm.
Chokolade smelter ved ca. 40-50 °C, alt efter typen - hvis grillen er for varm, kan man sænke temperaturen hurtigt ved at anvende en forstøver med vand.
Rør evt. løbende.



3. Når chokoladen er smeltet, tages formen af varmen, og den sidste 1/3 af den hakkede chokolade hældes i. Rør godt.



4. Chokoladefonduen er klar til servering, når al chokoladen er helt smeltet.