Marcipankage med blåbær

8 pers.
 

Ingredienser:

  • 75 g mandler
  • 125 g marcipan, revet
  • 125 g rørsukker
  • 3 store æg
  • Kornene af ½ vaniljestang
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100 g Carletti mørk 70% Kæmpeplade, grofthakket (eller Carletti hvid Kæmpeplade)
  • 100 g smør, smeltet
  • 100 g creme fraiche
  • Ca. 250 g blåbær, friske eller frosne
  • 1-2 spsk. sukker til drys

 

Pynt:

  • Evt. Carletti hvid Kæmpeplade, smeltet eller revet

 

Carletti produkter:


 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 °C grader (160 °C grader ved varmluft).
Rist mandlerne gyldne på en tør pande ved middel varme. Lad dem køle lidt af og hak dem til fint mel.
Pisk marcipan, rørsukker, æg og vanilje i 3-4 min., til det er lyst og luftigt (det gør ikke noget, hvis der stadig er små klumper marcipan).
Bland mel, bagepulver, de fint malede mandler og chokolade i en skål.
Vend skiftevis lidt melblanding, smeltet smør og creme fraiche i marcipandejen.
Hæld dejen i en smurt springform og fordel blåbærrene henover dejen, og tryk dem lidt ned.
Drys med et tyndt lag sukker. Sæt kagen i ovnen og bag den i ca. 40 min. indtil den er gylden og gennembagt.
Lad kagen køle helt af inden servering.
Pynt evt. den afkølede kage med smeltet chokolade eller et drys af friskrevet hvid chokolade.

 

Tip:
Server kagen med creme fraiche eller vaniljeis.
Kagen bliver mere fast ved opbevaring på køl.