Poppet brownie

8 pers.

 

Ingredienser:

Brownie:

  • 3 æg
  • 225 g sukker
  • 125 g mel
  • ½ vaniljestang
  • ½ tsk. salt
  • 200 g smør
  • 180 g Carletti mørk Kæmpeplade
  • 175 g valnødder

 

Popcorn-tårn:

  • 2 dl usaltede popcorn
  • 15 g rapsolie
  • 200 g Carletti Conditor Plader

 

Pynt:

  • Frisk frugt eller bær

 

Carletti produkter:
 

Fremgangsmåde:

Smelt smør i en gryde, og smelt den hakkede chokolade i et vandbad. Når chokoladen er smeltet tages den op af vandbadet og afkøles lidt.

Æg og sukker piskes grundigt sammen med en håndpisker.

Mel, salt og vanilje piskes i. Fortsæt, til du har en lind masse.

Smør tilsættes under fortsat piskning. Den smeltede og afkølede chokolade vendes i med let hånd. Massen hældes i en bradepande (ca. 20 x 30 cm) beklædt med bagepapir. Drys de hakkede valnødder på.

Bages i 17-20 min ved 180 °C.

Efter kagen er afkølet, udstikkes eller udskæres passende stykker til brownies.

 

Popcornene poppes i gryde med rapsolie og afkøles herefter. Undlad salt.

Smelt Conditorpladerne i en gryde, og vend popcornene heri.

Lav kræmmerhuse ud af kraftigt karton eller bagepapir. Fyld popcornmassen i hvert kræmmerhus, og pres let ned med en ske. Lad dem afkøle opretstående i eksempelvis et højt glas.

Stil kræmmerhusene koldt i ½ time. Når popcornmassen er stivnet, åbnes kræmmerhuset og placeres på et stykke bagt og afkølet brownie.

Serveres med frisk frugt eller bær.

 

Tip:

Brownie og kræmmerhus kan med fordel laves dagen i forvejen. Kræmmerhusene skal dog stå køligt indtil servering.