Julekrans med chokolade og kanel

 

Ingredienser:

 

Dej:

  • 25 g gær
  • 1 dl letmælk
  • 1 æg
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. salt
  • 375 g hvedemel
  • 150 g blødt smør i tern
     

Fyld:

  • 100 g Carletti mørk Kæmpeplade
  • 100 g smør
  • 75 g brun farin
  • 2 tsk. kanel
  • ½ tsk. stødt nellike
  • 100 g marcipan

 

Pynt:

  • 1 æg
  • 3 spsk. perlesukker
     

Carletti produkter:

 
   

Fremgangsmåde:

Kom mælken i en lille gryde og lun til den er lillefingervarm. 
Hæld mælken i en stor skål, smuldr gæren i og rør til gæren er opløst.
Tilsæt æg, sukker og kardemomme. 
Kom hvedemelet i sammen med salt og rør dejen sammen. 
Kom tern af smør i og ælt smørret ind i dejen til den er glat og blank. 
Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hæve 1 time. 
Hak chokoladen groft. 
Kom smør, farin, kanel og nellike i en skål og rør det sammen til en jævn masse.
Riv marcipan groft og bland den i. 
Kom dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en plade på 65 x 20 cm. 
Flyt dejpladen over på et stykke bagepapir, så er den nemmere at flytte med senere. Fordel fyldet langs midten af dejpladen, men lad 3 cm være fri i hver ende. 
Drys med den hakkede chokolade. 
Snit begge dejpladens sider på skrå i en 45 graders vinkel, ca. 7 cm ind mod midten, hvor fyldet er. Lad hver strimlen være ca. 3 cm i bredden.
Bøj hver ende af dejpladen op over fyldet. Flet skiftevis dejstrimlerne ind over fyldet, så det bliver pakket ind.
Form den flettede dej til en krans og pres enderne let sammen. 
Kom forsigtigt kransen med bagepapir over på en bageplade og dæk til med et viskestykke. Lad den efterhæve 30 minutter.
Varm ovnen op til 180 grader (over- og undervarme).
Pisk ægget. Pensl kransen med æg og drys med perlesukker. 
Bag kransen midt i ovnen i ca. 20 min. til den er gylden og gennembagt. 
Tag den ud og lad den afkøle på en bagerist. 
Spis julekransen samme dag, som den er bagt.
 
Tip:
Bland evt. friskrevet appelsinskal i fyldet for endnu mere smag.
I stedet for at flette kransen, så læg de to dejsider ind over fyldet og pres dem let sammen. Form som en krans.