Grill-opskrifter

Kæmpe nemt og godt på grill!

Is-sandwich med cookies

10 stk. (20 cookies)

 

Ingredienser:

  • 140 g hvedemel
  • 1/2 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 75 g smør (blødt, men ikke smeltet)
  • 100 g brun farin
  • 50 g melis
  • 1 æg
  • 50 g Carletti mørk Kæmpeplade, hakket
  • Vaniljeflødeis (se opskriften ”Vaniljeflødeis med chokolade” eller køb færdiglavet)

 

Carletti produkter:

   

 

Fremgangsmåde:

Bland mel, vaniljesukker, bagepulver sammen og stil til side. Pisk den bløde smør med brun farin og melis til det er lyst og luftigt. Pisk herefter ægget i. Til sidst røres melblandingen og chokoladen i.
Tril kugler på størrelse med en stor valnød 22-25 g pr. cookie. Det giver en cookie, der i størrelse passer til en skefuld is. Placer dejkuglerne på bagepapir og tryk dem lidt flade. Dejen må ikke være kold.
Bages ved indirekte medium varme i en lukket grill på en kold pizzasten/stål. Bagetid 10-15 min. Pas på de ikke bliver bagt for meget, da de gerne må være lidt bløde i midten. Når de er kølet af, lægges de sammen med en skefuld vaniljeflødeis i midten.