Grill-opskrifter

Kæmpe nemt og godt på grill!

Dessertruller med pærer

6 stk.
 

Ingredienser:

  • 75 g hasselnødder
  • 2 spsk. rørsukker
  • 50 g smør (blødt, men ikke smeltet)
  • 2 spsk. mandellikør (kan undlades, men giver god smag)
  • 50 g Carletti mørk Kæmpeplade, hakket
  • 2 pærer
  • 6 store blade filodej
  • 75 g smeltet smør (til at samle rullerne med)
     

Pynt:

  • Rørsukker

 

Carletti produkter:

      

Fremgangsmåde:

Hak hasselnødderne og bland dem med rørsukker, smør, mandellikør og chokolade. Brug en gaffel til at mose smørret sammen med de øvrige ingredienser, indtil du får en form for smuldredej.
Skræl og skær pærerne ud i små tern.
Tag filodejen ud af køleskabet og fold den ud. Tag ét blad og pensel halvdelen med smør og fold sammen på midten, så der bliver to lag. Vend og pensel hele fladen med smør og placer en god spsk. hasselnøddemasse midt på forenden og fordel lidt pærer ovenpå. Fold siderne af filodejen ind over, så de når hinanden. Smør igen med smør og rul sammen, så det ligner en forårsrulle.
Pensel den aflange, forårsrulle lignende pakke, med smør hele vejen rundt og tril i rørsukker. Læg den på et stykke bagepapir med samlingen nedad og forsæt med de øvrige fem pakker.
Dessertpakkerne kan sagtens gøres klar til grillen nogle timer før det er grilltid.
Pakkerne bages over indirekte middel varm på en pizzasten/stål. Bages i ca. 20 min, hvor pakkerne vendes flere gange, så alle sider får farve og sukkeret smelter og karamelliseres. Husk bagepapir, da sukkeret ellers vil brænde sig fast på pizzastenen.

 

Bemærk:

Filodejen skal tages op af fryseren og ind i køleskabet 4-6 timer før anvendelse.

 

Tip:

Servér rullerne lune med en lille skål piskefløde, som er pisket til skum sammen med en skefuld vaniljesukker. Prøv også at lave rullerne med æbler eller bananer.