Grill-opskrifter

Kæmpe nemt og godt på grill!

Bacon muffins

12 stk.
 

Ingredienser:

Muffins:

  • 100 g smør (blødt, men ikke smeltet)
  • 100 g rørsukker
  • 2 æg (tempereret)
  • 225 g hvedemel
  • 1½ tsk. bagepulver
  • Et nip salt
  • 75 g mælk (3/4 dl)
  • 100 g ahornsirup (3/4 dl)
  • 100 g Carletti lys Kæmpeplade, hakket

 

Ahornsirup-smørcreme:

  • 75 g smør (blødt, men ikke smeltet)
  • 150 g flormelis
  • 65 g ahornsirup (1/2 dl)

 

Topping:

  • 6 skiver bacon, som skæres over på midten, så der er 12 stykker

 

Andet:

  • 12 muffin papirforme + muffinform af metal eller 12 aluforme

 

Carletti produkter:

      

Fremgangsmåde:

Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse. Pisk herefter æggene i ét ad gangen. Det er vigtig at der piskes godt efter hvert æg. Det er for at udgå at dejen skiller og bliver tung. Bland mel, bagepulver og salt sammen og vend det i dejen, sammen med mælk og ahornsirup. Til sidst vendes den hakkede chokolade i dejen.
Fordel dejen i 12 muffin papirforme, som er placeret i en muffinform af metal. Alternativt kan der bruges 12 aluforme som er smurt med smør. Bages ved indirekte medium varme i lukket grill i 15-20 min.
Kom alle ingredienserne til smørcremen op i en skål og pisk indtil smørcremen er lys og luftig.
Grill bacon stykkerne sprøde i en foliebakke ved direkte varme.
Når de nybagte muffins er kolde, smøres de med en omgang smørcreme. Pynt hver muffin med et stykke sprødt bacon.

 

Tip:

Dejen og smørcremen kan godt holde til at blive lavet én til to timer før bagning. Du behøver altså ikke forlade selskabet for at røre en dej.