Chokolade panna cotta med pærer og ristede mandler

4 pers.
 

Ingredienser:

  • 1½ blad husblas
  • 2 dl fløde
  • 10 hele kaffebønner (kan udelades)
  • ½ spsk. brun farin
  • kornene af ½ vaniljestang
  • 25 g Carletti lys Kæmpeplade, hakket
  • 50 g Carletti mørk 70% Kæmpeplade, hakket
  • 1 knsp. salt

 

Pynt:

  • 2 pærer
  • lidt citronsaft
  • evt. 2 spsk. Cointreau
  • 25 g mandelflager eller –splitter
  • Evt. spiseligt gulddrys
     
Carletti produkter:

 

Fremgangsmåde:

Læg husblassen i blød i koldt vand i 5-10 min.
Bland fløde, kaffebønner, brun farin, vaniljekorn og –stang i en gryde. Opvarm blandingen ved middel varme, indtil den næsten er på kogepunktet.
Tag gryden af varmen og tilsæt både mørk chokolade, mælkechokolade og salt. Rør til chokoladen er helt smeltet.
Pres husblassen fri for vand og rør den i den varme chokoladeblanding.
Hæld blandingen igennem en sigte og fordel den i små glas. Sæt glassene på køl i ca. 3 timer til cremen har sat sig.
Rist mandelflagerne på en tør pande ved middel varme indtil de er gyldne. Lad dem afkøle.
Skær pærerne i tynde skiver eller små tern og vend dem sammen med lidt citronsaft og Cointreau.
Pynt chokoladecremen med pærer, mandelflager og evt. gulddrys, og server straks!

 

Tip:
Brug hel kardemomme eller en lakridsrod i stedet for kaffebønner.