P-tærteis med Baileys

8 pers.
 

Ingredienser:

  • 8 pasteuriserede æggeblommer
  • 80 g flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 5 dl piskefløde
  • 135 g Carletti P-tærter
  • 4 spsk. Baileys

Carletti produkter: 




Fremgangsmåde:

Pisk æggeblommerne sammen med flormelis og vaniljekornene, til massen er luftig. Pisk fløden let, og vend den i æggemassen.
Hak P-tærterne groft, og vend dem i massen sammen med Baileys, og frys isen natten over. Det bedste resultat fås, hvis der røres i ismassen under frysningen.
 
Tip:
Isen får lidt ekstra god smag, hvis du bruger Baileys, men den kan dog også laves uden, hvis du gerne vil have en børnevenlig variant.