Chokoladepandekager med luftig vanilje-fraiche og bær

12 stk.
 

Ingredienser:

Dej:

  • 175 g hvedemel
  • 1 tsk. vaniljesukker eller kornene af ½ vaniljestang
  • 2 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 100 g Carletti mørk Kæmpeplade, finthakket
  • 3 æg
  • 4 dl kaffefløde eller sødmælk
  • Smør til stegning


Fyld:

  • 400-500 g friske bær f.eks. jordbær, hindbær, brombær eller solbær
  • 400 g cremefraiche 38% (lavere fedtprocent kan ikke piskes til skum)
  • 3 spsk. flormelis
  • 4 tsk. vaniljesukker eller kornene af ½ vaniljestang

 
Carletti produkter:

Fremgangsmåde:

Bland hvedemel, vaniljesukker, sukker, salt og finthakket chokolade i en stor skål. Slå æggene ud i melet, og pisk det sammen med et piskeris, mens fløden tilsættes lidt efter lidt. Pisk dejen grundigt, så eventuelle klumper piskes ud. Lad dejen hvile en halv time. Varm en pande op, og smelt ca. 1 tsk. smør på panden. Hæld dejen på, og bag hver pandekage ved middel varme, indtil de er gennembagte og gyldne. Rens bærrene, og skær dem eventuelt i mindre stykker. Bland cremefraiche, flormelis og vaniljesukker i en skål. Pisk blandingen luftig med et piskeris eller en elpisker. Anret pandekagerne, og rul dem sammen med de friske bær og 2-3 skefulde luftig fraiche. Serveres straks!