Chokoladepizza

4-6 pers.
 

Ingredienser:

Dej:

  • 250 g hvedemel
  • 75 g smør
  • ½ æg
  • ca. 3 spsk. iskoldt vand
  • 25 g sukker
     
Fyld:
  • 150 g Carletti mørk 70% Kæmpeplade, finthakket
  • 50 g Carletti hvid chokolade, høvlet
  • Drys af blå birkes

 

Pynt:

  • Lidt mynteblade
  • 1-2 spsk. frysetørrede hindbær
  • evt. marinerede blommer i mindre stykker
 
Carletti produkter:

  

Fremgangsmåde:

Kom smør og mel i en foodprocessor og bland det sammen i ½ minut.
Hæld æg og sukker i, og miks det kortvarigt med det forrige.
Hæld langsomt vand i, til dejen samler sig. Den skal kun akkurat være samlet.
Tag dejen op af maskinen og læg den på køl i en frostpose ½ -1 time.
Rul dejen ud i pizza-størrelse i ca. 3 mm. tykkelse. Du kan evt. forskære med et pizzahjul inden bagning. Det letter udskæring efter bagning.
Bag dejen ca. 10-13 min. ved 190 °C. Hold øje - den skal være lys brun, som en kiks.
Lad dejen afkøle 1 min. på en rist og hæld den finthakkede mørke chokolade i et jævnt lag på pizzaen. Brug evt. en bagepensel til fordeling af chokoladen.
Drys lidt blå birkes på toppen, og læg friskhøvlet hvid chokolade på.
Lad pizzaen afkøle, og server med pynt af mynteblade og evt. stykker af marinerede blommer.